Neuro Lingvistisk Programmering (NLP): (kilde, Dansk NLP Institut)
NLP er forkortelsen for Neuro Lingvistisk Programmering, som er en psykologisk metode, der opstod i USA i 1970’erne – læs mere her om NLP’s historiske baggrund.
NLP er en Systemisk, dynamisk, udviklingsorienteret og målrettet terapiform baseret på klassiske og anerkendte psykologiske teorier. Det videnskabs-teoretiske grundlag er eksistentialisme, strukturalisme, konstruktivisme samt gestaltpsykologien.

Neuro refererer til vores oplevelser, der bliver behandlet, filtreret og bearbejdet i vort nervesystem (hjernen) gennem vore sanser:

• Visuelt – det, vi ser
• Auditivt – det, vi hører
• Kinæstetisk – det, vi føler
• Olfaktorisk – det, vi lugter
• Gustatorisk – det, vi smager

Lingvistisk refererer til den sproglige og udtryksmæssige del af den måde, vi opfatter verden på. Vores oplevelser bliver kodet, ordnet og behandlet via sanserne for at give mening, og repræsenteres derefter i sindet via billeder, lyde, kropsfornemmelser, lugte, smag, ord og disses sammensætning.

Programmering refererer den måde, vi anvender vores oplevelser – som er bearbejdet, ordnet og behandlet i vort nervesystem via sanser og sprog – til at kommunikere med os selv og andre for at opnå de resultater, vi ønsker.
NLP er psykologiske og pædagogiske værktøjer, der sætter os i stand til at finde og bruge de ressourcer, som vi er i besiddelse af, men ikke anvender. De fleste af vore ressourcer og strategier er ubevidste. NLP er et værktøj til forandring, personlig udvikling, kommunikation og indsigt i menneskets subjektive sindsprocesser.

NLP giver mulighed for at forstå og udvide vor måde at tænke på og dermed opleve på. Vi oplever hver især hverdagens situationer forskelligt. Gennem NLP lærer du at forstå dig selv og andre mennesker bedre. Du lærer at udvide dit sanseapparat og får mulighed for at ændre din måde at opfatte tingene på. NLP giver dig mulighed for at anskue situationer fra flere synsvinkler, og det bliver lettere at nå dine mål.

I NLP går vi bl.a. ud fra, at:

• Mennesker konstruerer ‘landkort’ (modeller af virkeligheden)
• Landkortet er ikke det samme som virkeligheden
• Vi reagerer ikke ud fra virkeligheden, men ud fra vores egen model af virkeligheden.
• Vores måde at konstruere virkeligheden på ligger ofte uden for bevidstheden.
• Mennesker har altid en positiv hensigt bag deres følelser og handlinger.
• Mennesker gør altid deres bedste ud fra de muligheder, deres ‘model’ giver dem i det givne øjeblik.
• Betydningen af en kommunikation kan aflæses i den respons, kommunikationen fremkalder.

Psykoterapi generelt:
Psykoterapi er samtaleterapi, der ved hjælp af samtaler fokuserer på først at identificere og derefter at ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne. Fokus er altså på at italesætte og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at man for eksempel bliver stresset, er trist eller føler angst. Psykoterapi handler om at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i og forstå deres psykiske problemer for derefter at give dem de værktøjer, de har brug for, til at fungere bedre i hverdagen og få en højere livskvalitet.

Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi. De fleste mennesker opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet. Det kan være svære livsvilkår eller situationer, at de slås med angst, OCD (tvangstanker), depression, stress, mindreværd, generthed eller mobning etc. De kan også have haft en traumatisk oplevelse, befinde sig i en krise eller af andre årsager, har brug for hjælp til at komme videre i livet.
Psykoterapi hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt.

Psykoterapi tilbydes både individuelt, til par og familier.

Til håndtering og afhjælpning af Psykologisk Stress- & Krisebearbejdning, bruger vi som udgangspunkt nedenstående metoder: After Action Review:

• Hvad var planen–Hvad skete der–Hvorfor skete det–Hvad kan vi lære af det.
• Teknisk debriefing eller evaluering efter ”indsættelse”
• Modellen er bygget til at evaluere enhver proces hvor mennesker arbejder sammen om et fælles mål. Den kan derfor lige så vel anvendes til evaluering af et teoretisk gruppearbejde.

Psykologisk defusing:
Defusing, også kaldet en aflastningssamtale, har til formål, at skabe en umiddelbar forståelsesramme for den kritiske hændelse/den traumatiske begivenhed. Når et individ har været udsat for en voldsom begivenhed, kan han/hun ofte opleve et stort behov for at tale om det, der lige er sket. Defusing/Aflastningssamtalen giver på en delvis struktureret måde rum og mulighed for netop at tale om hændelsesforløbet tidligt efter begivenheden, og giver desuden den enkelte mulighed for at holde fast i en social forbindelse eller kontakt, så vedkommende ikke isolerer sig. Samtidig kan samtalen medvirke til at skabe en øget følelse af sammenhold og fællesskab (vi er i samme båd) i personalegruppen. Gennemførelse af defusing giver desuden mulighed for at orientere sig om naturlige krisereaktioner efter en kritisk hændelse er til stede samtidig med at det giver en mulighed for at vurdere, hvorvidt det på et senere tidspunkt vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en psykologisk debriefing eller andre former for støttende og psykologisk stressafhjælpende tiltag.

Psykologisk debriefing:
Psykologisk debriefing er en systematisk gennemgang i en gruppe af mennesker, som sammen har oplevet en dramatisk eller traumatisk situation, eller som på anden vis er blevet stærkt berørt af en uventet hændelse. Som ved defusing, så er det primære formål med en psykologisk debriefing at skabe en forståelsesramme for den kritiske hændelse/den traumatiske begivenhed, som mennesker har været udsat for. Ved alvorlige situationer bør der således skabes mulighed for, at en psykologisk debriefing kan gennemføres med de involverede individer i tiden efter. Debriefing er en kompleks psykologisk gruppeproces, og den skal derfor forestås af en debriefing-leder, der er psykologisk uddannet og som foruden har en særlig uddannelse inden for det krisepsykologiske område.

Psykologisk Stress- & Krisebearbejdelse (RITS-samtale):
RITS® – Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress er en specifik metode til psykologisk stress- og krisebearbejdning. Metoden anvendes hovedsageligt til kollegastøtte – altså som interventionsform til professionelle personer og grupper. RITS® er imidlertid udviklet til anvendelse både med og uden terapeutisk sigte, og den kan således også bruges som metode til psykoterapi – udelukkende for professionelle behandlere.
Grundprincipperne i RITS® er ens, uanset om metoden anvendes til enkeltpersoner eller grupper, men strukturen i de to interventionstyper er forskellig. Til enkeltpersoner arbejdes der med en meget grundig rekonstruktion af traumet, og de dybereliggende emotionelle temaer afdækkes og bevidstgøres. Det bevidstgjorte materiale integreres derefter i personens selvforståelse, så den oplevede hændelse og personens reaktioner herpå får tilført ny mening.

I gruppesammenhænge arbejdes der med temaer fra hændelsen, som hele gruppen kan relatere til. Enkeltpersoners oplevelser gøres til nye temaer, som gruppen forholder sig til med henblik på at støtte de enkelte gruppemedlemmer og den samlede gruppe. Gruppeinterventionen arbejder ikke med samme emotionelle dybde som den individuelle samtale, men anvendes til de interventionsformer, der også kendes som psykologisk defusing og debriefing.

Metoden RITS® kan anvendes uden terapeutisk sigte, altså som korttidsintervention, der har til formål at bearbejde konkrete elementer fra den aktuelle hændelse. Sådanne interventioner kan foretages af ”lægfolk” med en certificeret uddannelse i RITS® og en forståelse for metodens begrænsning. Professionelle behandlere kan efter behov fortsætte interventionen i en terapeutisk relation med bedre muligheder for bearbejdning af vanskeligt tilgængeligt materiale og komplicerede reaktioner. Har behandleren selv uddannelse i RITS®, kan klienten ventes at opleve en endnu større sammenhæng mellem den tidlige intervention og den efterfølgende psykoterapi.
En psykotraumatolog RITS® har specialiseret sig i psykologisk stress- og krisebearbejdning og er således uddannet til at hjælpe mennesker efter voldsomme oplevelser. Det kan dreje sig om vold, trusler, tab, sorg, ulykker, skyldproblematik og andet, der forringer livskvaliteten.
Hjælpen består af samtaler, der kan gøre det tydeligere, hvorfor man reagerer som man gør, og hvordan man skal komme videre i livet.

Mindfulness:
Mindfulness-meditation er en bevidst måde at skærpe og fastholde opmærksomheden på den øjeblikkelige oplevelse. At være til stede i nuet, snarere end at hænge fast i ting, som er sket, eller som vi ønsker vil ske. Forskning på området viser, at mindfulness-meditation i mange tilfælde reducerer symptomer og har positiv effekt på menneskers holdninger, adfærd og selvopfattelse.

Konfliktmægling:
De grundlæggende principper for mediation og vores rolle i forløbet:

• Mediation er altid frivilligt for parterne, der til enhver tid kan forlade konfliktmæglingssamtalen.
• Mediation foregår i fortrolighed. Dette gælder såvel for parterne som for mediator.
• Mediator er neutral og kommer ikke med forslag til løsning på konflikten.
• Mediator kommer ikke med nogen juridisk bedømmelse af konflikten.
• Mediator leder og styrer konfliktmæglingssamtalerne.

Nedenstående faser bygger på den Refleksive model og det er den model Vi tager udgangspunkt i:

1. Velkomst og åbning med præsentation af proces og tilstedeværende.
   Der understreges at mæglingsprocessen er frivillig og der redegøres for hvordan processen skal forløbe og hvilke spilleregler processen indeholder.
2. Parternes redegørelse og dialog.
   Her får parterne mulighed for at fortælle deres oplevelse af konflikten, herunder hvad den skyldes og hvilke konsekvenser konflikten har medført.
3. Fælles problemformulering.
   Her får parterne mulighed for at finde den fælles problemformulering der skal være med til at løse deres konflikt. Det gælder her at parterne finder en fælles problemformulering som de kan genkende sig selv.
4. Parterne frembringer løsningsmuligheder.
   Her bruges brainstorming som et værktøj til at finde løsningsforslag som kan være med til at løse konflikten. De fælles virksomme løsningsforslag bliver identificeret og bragt videre i processen.
5. Parterne forhandler aftalen.
   Her får parterne til opgave at formulere en løsningsaftale som bringer konflikten til ophør og aftalen skal indeholde elementer som tilgodeser begge parter.
6. Aftalen afstemmes og godkendes.
   I denne fase skal det sikres at der også er taget højde for hvis aftalen ikke bliver overholdt og hvad der så skal ske. Ydermere så vil parterne blive bedt om at reflektere over om aftalen er realistisk og dermed klar til at blive underskrevet.